Kronen

Alle boliger er med eget bad, toilet og terrasse.
Halsnæs kommune ejer bygningerne, men boligen administreres af boligselskabet Lejerbo
som står for alt det bygningsmæssige samt ind- og udflytning.

På Kronen er både beboere og medarbejder meget af tiden i og omkring vores fælles stue. Vi arbejder meget med selvbestemmelse og medindflydelse som de grundlæggende værdier og tilstræber til enhver
tid at tage udgangspunkt i beboernes behov, ønsker og vaner.
Hverdagens gøremål udføres så vidt muligt i afdelingen og gerne i samarbejde med
beboerne.

Atr gard

Måltiderne er som bekendt en vigtig del af den danske kultur og maden i leve-bo miljø er
ingen undtagelse.
Beboerne er selv med til at bestemme madplanen og personalet bestiller og tilbereder
maden i afdelingen.
De fleste beboere og medarbejdere spiser sammen og vi forsøger at gøre dagens måltider til hyggelige og sociale samlingpunkter.

Leve-bo miljø er også:
Naboskab, udeliv, familiekontakt og privatliv er nogle af de elementer, vi lægger vægt på i
dagligdagen.
At ”tage i byen” er en vigtig del, og det gør vi så ofte vi har mulighed for det, enten med
vores bus eller bare en tur til Hundested by.

Vores mål er, at skabe et hjem for den enkelte beboer, der så vidt muligt og under
hensyntagen til fællesskabet svarer til tidligere livsform.
At skabe et miljø, hvor beboere og personale i respekt for hinanden føler tryghed, tillid og
livskvalitet samt oplever hverdagen inspirerende og værdifuld.

Kronens medarbejdere har alle en sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund som sikrer en
spændende, alsidig og indholdsrig hverdag.
Vi samarbejder med frivillige, jobcenteret, uddannelsesinstitutioner, produktionsskole,
børnehave og hvem der ellers kan tænkes at kunne bidrage til en indholdsrig hverdag.

Nøgleordene i arbejdet er at skabe en tryg og tillidsfuld hverdag der bygger på et troværdigt
samarbejde og samspil mellem borgere, personale og pårørende.

Kronen har et meget tæt samarbejde med Slottet og har således også fælles
områdeleder, ligesom vi tit laver aktiviteter sammen og hjælper hinanden.

Sidst opdateret 30. november 2014